Irrationelle beslutningsprocesser

I videoen herunder, fortæller 'behavioral economist' Dan Ariely ganske humoristisk om hvordan vores beslutninger som regel afgøres af helt andre ting, end de rationelle overvejelser vi tror vi gør os.

Sandsynligvis har han - desværre - fat i den lange ende.

Videoen minder mig om en udsendelse jeg engang så om synet. Øjet ser i virkeligheden ikke ret meget - det område vi opfatter med øjet er ca på størrelse med en femkrone. Alligevel ser jeg hele mit skrivebord, mens jeg sidder her og skriver.

Næ nej - jeg tror at jeg ser mit skrivebord. I virkeligheden ser jeg ikke ret meget andet end de sidste fire ord, jeg har skrevet. Hjernen fylder resten ud for mig.

På samme måde med hørelsen. En af mine venner hører ikke bestemte frekvenser. Og det gør hun så alligevel. Dét hun hører er bare - ikke nødvendigvis - det vi siger, men dét hjernen formoder at vi må have sagt. Det kan der komme sære misforståelser ud af eftersom min ven jo rent faktisk hører dét, der ikke bliver sagt.

Den gode historie er at min hjerne er min egen og optrænet af mig selv, så som regel har den jo ret! Men selv om jeg ser alt og selv om jeg ved at jeg har hørt alting klart og tydeligt ... så er det stadig ikke sikkert at jeg har ret.

Var tasketyven rødhåret? Han havde den samme sweater på som min rødhårede fætter, så det må han jo have været ...

Dan Ariely hævder at langt de fleste af vores beslutninger er irrationelle - det bliver rigtig uhyggeligt hvis vi antager at den viden vi baserer dem på måske heller ikke er så krystalklar som vi tror den er.