Hvad er regionerne egentlig for noget?

Og hvor interessant er det?

Der er mange konkrete ting at tage fat i, men min indgangsbøn må være en stille undren over at rigtig mange borgere faktisk ikke rigtig ved hvad regionerne er og ikke rigtig fornemmer at det vedkommer dem.

Det er en kendt mekanisme at de politiske fora, der er tættest på borgerne, også er dem, der har den største opmærksomhed – og regionerne virker som om de ligger rigtig langt væk.

Vi er meget opmærksomme på folketinget, men reelt ikke på den politiske proces fra ide til lovgivning. Det er meget få af de utrolig mange sager, der får den type opmærksomhed. På kommunalt plan er der både en lokal presse og lokale interesser, der er med til at sparke debatter i gang. Det er straks sværere at placere regionerne og definere deres rolle på det politiske danmarkskort. Medieinteressen er tilsvarende begrænset og de økonomiske og politiske interesser, der skulle sikre de underholdende og engagerende slagsmål, virker på mere indirekte niveauer i regionerne.

I gamle dages kommune og amter var der i mange tilfælde et overlap i opgavefordelingen, hvor amtet havde hovedsansvaret og kommunerne måtte indordne sig. Dermed udgjorde amterne et niveau mellem kommune og folketing. Regionerne er voldsomt meget større end kommunerne, men opgavefordelingen er klar: i magtfordelingen er kommune og region ligestillede med hver sine opgaver.

Det er egentlig ganske enkelt, men alligevel anledning til mange misforståelser, som f.eks. at kommunen er ’underlagt’ regionen, at kommunen skal ’hjemtage’ f.eks. ambulancekørsel (som er en regional opgave) eller at regionen ikke er demokratisk fordi kommunerne ikke har direkte repræsentation.

Foruden trafik, erhvervsudvikling, m.m. har regionerne hele sundhedsområdet som deres opgave og det burde være umiddelbart vedkommende for enhver borger, der enten selv kommer i kontakt med systemet eller har pårørende, der er det. Med hele hovedstadsregionen som opland, kan det imidlertid virke uoverskueligt at nå igennem til politikerne – det er som om engagementet standser ved de glittede brochurer og flot opsatte afrapporteringer.

Min forudsætning er at regionen er borgernes region på samme måde som kommunen er det. Problemet er ’at skabe ejerskab’ til regionerne. Jeg ved endnu ikke præcis hvordan, men jeg er ikke i tvivl om at det er borgernes engagement, der skal sikre at sundhedsvæsenet ikke ender som fabrikker med professionel ledelse. Det vil være en drivkraft for mig i det kommende regionsråd.

SF-Bornholm vil tage initiativ til et dialogmøde med de lokalt valgte regionsrådspolitikere efter valget.