Budget i Region Hovedstaden 2010

Budget, 2. behandling - ordførertale

SF er glade for at det lykkedes at lave et bredt og fremadrettet budgetforlig, som godt nok rummer alvorlige nedskæringer på vores hospitaler og i psykiatrien, men som også rummer en række fremadrettede tiltag, som er vigtige for SF – herunder

- aftalen om at psykiatriens budget skal forhandles politisk i oktober, så de nye og borgerrettede tiltag er klar inden nedlæggelse af sengepladser

- samt puljen på 17,5 mio til de medicinske patienter, som giver os mulighed for at gøre noget for en patientgruppe, der er særlig udsat for regeringens sundhedsliberalisme

Vi er også meget positive overfor chancen for at styrke den kollektive trafik og gøre cyklisme mere attraktivt både i kraft af supercykelstier og for at medbringe cykler i busser og tog.

Især er vi i SF glade for at det lykkedes at samle midler til vores forslag om en klimapulje. SF lægger stor vægt på at hospitalerne udnytter mulighederne for alternativ energi og miljørigtige tiltag, der både skåner miljøet og medvirker til en bedre økonomi – men i økonomiske krisetider, kræver det politisk vilje at sikre muligheden for investeringer. Det har vi taget hul på med klimapuljen på 30 mio, der er samlet af de midler, der i forvejen var afsat på området og således ikke yderligere belaster hospitalernes budgetter.

SF er tilfredse med budgetaftalen, men må samtidig gøre opmærksom på, at "rettidig omhu" er en vanskelig øvelse i det regionale system, at vi ingen garanti har for at dette budget vil holde og at vi vil undgå sparerunder i løbet af 2011.

Vores medarbejdere kender de økonomiske forudsætninger og respekterer de valg, regionsrådet er tvunget til at træffe, men den forståelse er skrøbelig. Det er vigtigt at regionsrådet erkender det store ansvar vi har for medarbejderne, både for dem, der nu bliver afskediget og for dem, der bliver.

Ud over de mange nedskæringsrunder, betyder nye behandlinger og ny medicin konstante forandringer på regionernes hospitaler og det er regionsrådets ansvar at sikre at medarbejderne bliver rustet til at følge med. Tryghed i ansættelsen og uddannelse er to store udfordringer, som Regionsrådet skal sikre løsninger på.

Det er vigtigt for mig at understrege at vi i SF er uenige i en lang række af de forudsætninger, som budgettet bygger på; det vil jeg fokusere på i resten af min ordførertale.

Udfordringerne er store: sundhedsudgifterne er steget eksplosivt de senere år og stiger fortsat i hele den vestlige verden. Der kommer hele tiden nye behandlinger og ny medicin, vi kan behandle flere og flere patienter. Det har – bla. – den meget lykkelige konsekvens at langt flere overlever deres sygdomme, men dermed får vi også flere kronikere, der lever længere i behandlingskrævende forløb.

Det er med andre ord dyrt at have succes!

På den baggrund er der også store forventninger til hvad sundhedssystemet kan levere – både i befolkningen og i folketinget – men Regeringen giver os hverken økonomien til at levere det ønskede eller redskaberne til at styre effektivt.

Man kan blot se på økonomiaftalen. Økonomiaftalen med Regeringen betød at Region Hovedstaden – igen – skulle ud i en stor 400 mio’s sparerunde og regionen har kun ét sted at hente pengene: hospitalerne.

Det er en absurd situation at skulle spare i en tid med stigende sundhedsudgifter. Sådanne sparerunder giver en dårlig styring og formindsker effektiviteten. Økonomiaftalen bygger på VKOs såkaldte ’Genopretningsplan’, der afsætter 5 mia til sundhedsområdet over tre år. Da 2 af de milliarder bruges i 2011, betyder det – hvis regeringen fortsætter – at der er færre penge i 2012 og 13.

Økonomiaftalen rummer ikke de nødvendige redskaber til at styre økonomien: regionerne kan ikke prioritere i forhold til de stigende udgifter til praksissektoren, som vi diskuterede ved førstebehandlingen af budgettet. Selv om budgetaftalen tager højde for det (og det er SF meget tilfredse med), så har vi kun ringe muligheder for at styre de stigende udgifter til hospitalsmedicin. Behandlingsgarantien på kun én måned uanset diagnose binder ressourcer op på konkurrencen med privathospitalerne.

Hvor ville det være godt med en behandlingsgaranti, der fokuserer på de diagnoser, hvor tiden virkelig betyder noget – men det ville selvfølgelig ikke, som nu, være en støtte til privathospitalerne.

Regeringens liberalistiske ideologi betyder at det offentlige sundhedsvæsen er ude i konkurrence med privathospitaler. Resultatet er ikke ’bedst og billigst’, men at pengene i det offentlige system kanaliseres over i de behandlinger, der også udbydes privat – dvs. at de medicinske patienter og psykiatrien betaler en stor del af prisen for Regeringens ideologi.

Det er begrænset hvor mange behandlinger, der varetages i privat regi, men det har store konsekvenser for den økonomiske tænkning i det offentlige system – og dermed får de private tilbud alt for stor indflydelse.

Et SF i regering vil give behandlingsgaranti på livsvigtige behandlinger. Oftere og oftere hører vi om indgreb, der reelt ikke er nødvendige, både i privat regi, men nu også i vores eget system, som behandlingsgarantien tvinger til at have beredskabet, og som derfor økonomisk bliver tvunget til at bruge det.

Et SF i regering vil differentiere behandlingsgarantien, så hospitalerne kan prioritere fornuftigt og til gavn for alle patientgrupper – også de psykiatriske og de medicinske patienter, der ikke har privathospitalernes interesse.

Et SF i regering vil ikke blindt sende sparekrav af sted, men vil påtage sig ansvaret for de helt nødvendige prioriteringer.


I 2007 indgik SF forlig om den fremtidige hospitalsstruktur i Region Hovedstaden i en tid hvor Regeringen talte om store milliardinvesteringer – 80 mia blev nævnt – i hospitalsbyggeri og renoveringer. Hospitalsplanen var grundlæggende rigtig i sit sigte og i 2010 aftalen bygger videre på den. SF var imidlertid kritisk overfor planens forudsætning om at bevare samtlige hospitaler i en ny struktur. Det er i strid med regionsrådets princip om at prioritere kvalitet over nærhed og undergraver økonomien.

Forudsætningerne om at Regeringen ville træde til med økonomien til disse investeringer holdt ikke stik. De 80 mia blev til 40 mia og tilsyneladende til 25 mia (det rejser sundhedsministeren nu tvivl om i medierne) idet regionerne selv skal finansiere resten. Regionerne er derfor pålagt bundne opsparinger – i år på et beløb, der hos os svarer til besparelserne på hospitalerne. Regeringens gavebod betales af regionerne og medvirker til at udhule hospitalernes budgetter.

SF gik til budgetforhandlingerne med en målsætning om at gennemføre ændringer i hospitalsplanen, der ikke skader fagligheden, men medfører et økonomisk mindreforbrug. Budgettet indeholder flere af disse tiltag, men desværre var det ikke muligt at skubbe K og O hele vejen.

Et eksempel er skadestuerne. Grundlæggende har SF stor forståelse for at borgerne ser en skadestue som en tryghedsgaranti, men det kræver et stort beredskab og rigtig mange penge. Vi har meget svært ved at se det rimelige i, at man skærer ned på hospitalsafdelinger og forringer det behandlingstilbud, der er, for at holde skadestuer natåbne for ganske få patienter, når disse har andre og lige så gode muligheder for behandling.

SF må derfor holde K og O ansvarlige for at holde fast i en plan, der er skabt under helt andre økonomiske forudsætninger og som deres egen regering har trukket tæppet væk under.

Der hviler nu et ansvar på de to partier for nedskæringer, der kunne have været undgået i 2011.

Til foreløbig afslutning vil jeg sige at Regeringen har skabt en struktur, hvor de bestemmer pengekassens størrelse uden at påtage sig ansvaret for konsekvenserne.

Eller for at bruge et billede: VKO har skabt regionerne som en togvogn uden motor, som de har skubbet et lille bitte stykke ud ad en sporstrækning, der hælder nedad.

Det er sundhedsvæsenet og patienterne, der betaler prisen.

Jeg ser frem til en god debat, tak for ordet.