Demokratisk
underskud i regionerne?
Det er et stort problem at være
lokalpolitikere over så store arealer, som de fem regioner dækker – og selv om
der gennemføres borgerhøringer og borgermøder, så er der ikke mange, der kender
andre regionalpolitikere end de fem formænd. Det hænger imidlertid sammen med
en struktur, der underbygger det.
I modsætning til kommunerne, hvor der er
formelle udvalg med beslutningskompetence, må regionerne ikke lægge politisk
magt ned i de regionale udvalg. Det betyder at enhver sag først behandles
politisk i forretningsudvalget umiddelbart før selve regionsrådsmødet. Det
forkorter den politiske proces – man fristes til at kalde den ”effektiv” – men det
betyder at alle beslutninger først kommer til offentlighedens kendskab i næsten
selvsamme øjeblik, som det besluttes – og bekendtgøres af formanden.
I det kommunale system besluttes de
fleste sager i udvalgene og de tunge sager er gerne på flere gange indtil de fortsætter
til behandling i kommunalbestyrelsen eller ’løftes’ til kommunalbestyrelsen af
mindretallene. Dermed får borgerne – via medierne – kendskab til de politiske sager
undervejs i den politiske proces – og har mulighed for at påvirke de udvalgsformænd
og politikere, der medvirker.
Den samme proces foregår sådan set i
regionerne: partierne forhandler løbende med hinanden om sagernes udfald – men når
der ikke må være formelle udvalg at gøre det i, er der heller ingen dagsordener
til journalisterne og dermed ingen oplysning af borgerne, før sagerne når til
afgørelse i salen.
Selvfølgelig kan og skal politikerne
være bedre til at oplyse om hvad de laver – men journalister har fokus på
beslutninger – og de er svære at spore i denne meget underlige, men
lovbestemte, form for politisk proces.
Derfor ønsker de fleste
regionspolitikere sig udvalg med en eller anden grad af besluttende kompetence
og indstillingsret til regionsrådet. Der er rigtig meget politik i at styre
sundhedsvæsenet, men det er meget svært at involvere borgerne undervejs når politiske
beslutninger, der har været længe undervejs, virker enten som skjulte
dagsordener eller logiske konsekvenser, som enhver embedsmand selv kunne finde
ud af.
De fleste regionsrådspolitikere ønsker
en åben politisk proces i udvalg og råd, offentligt tilgængelige dagsordener på
flere niveauer og dialog med borgerne undervejs i beslutningsprocesserne.
2 kommentarer:
How to play online casino games on PC - Wilshire
If you are looking to play 인카지노 online 바카라 casino games on 카지노사이트 PC, we've got the answer. Here you will find the rules, rules, and payouts for the
Top 10 best slots casinos for 2021 - SOL.EU
Best Slots Casino: Best 바카라 Real Money Slots Sites 2021 · Red herzamanindir.com/ Dog Casino: Best Overall Slots Casino For USA https://tricktactoe.com/ Players · Ignition Casino: sol.edu.kg Best Casino For gri-go.com Roulette
Send en kommentar